Zen Shiatsu, Øreakupunktur & Qigong

Zen Shiatsu

Shiatsu stammer fra Japan og bygger på en gammel medicinsk model(Traditionel Kinesisk medicin), hvis grundtanke er, at alle krops- og organfunktioner styres af en vital livsenergi kaldet (Ki/Qi), der strømmer gennem kroppen i kanaler(meridianer). Når disse meridianer bliver blokeret, svage eller over-aktive, kan det skabe problemer med vores fysiske og mentale helbred og forårsage sygdom.

I shiatsu ses krop og sind som ét: Det, der påvirker kroppen, påvirker også sindet og omvendt. Det betyder, at et fysisk helbredsproblem vil påvirke os på mange forskellige måder, ikke kun fysisk. Derfor skal problemet både forstås og behandles på flere forskellige måder. En shiatsu behandling stimulerer og styrker kroppens energi og er med til at bringe kroppen og sindet tilbage til sin naturlige harmoni og robusthed.

En behandling

Når du får en behandling hos mig, arbejder jeg med de symptomer du kommer med, men samtidig arbejder jeg også med årsagen til problemet. Effekten af en behandling kommer nogen gange med det samme og andre gange mærkes den først efter nogle dage, da Qi arbejder videre efter behandlingen.

Øreakupunktur

I øret er der punkter for hele kroppen og kan bringe ro og afslapning både fysisk og mentalt. Udfra dine symptomer sætter jeg nålene. Nålene sidder i 40 min. Jeg giver også NADA, der er 5 punkter i hvert øre, der beroliger nervesystemet, dæmper angst og uro, tankemylder mv.

Nogle gange bruger jeg også ASP-nåle(små nåle, der kan side i øret i nogle dage og derefter selv falder ud) i forbindelse med shiatsu behandlinger, for at øge effekten af behandlingen.

Qigong

Qigong er en kinesisk bevægelsesform, der kombinerer langsomme, flydende bevægelser med fokus på åndedræt og bevidst opmærksomhed.

Qigong betyder “energi(Qi) arbejde(gong)”. Qigong bygger også på TCM(Traditionel Kinesisk Medicin). Qi er den livskraft, der findes i alt levende og som løber gennem vores meridianer. Når vi træner Qigong øges dette energiflow, blokeringer opløses og kroppen og sindet kommer i balance. Fysisk mærker vi, hvordan muskler styrkes, bindevæv smidiggøres, samtidig med at kroppen slapper af og giver slip på spændinger. Sindet falder til ro og skaber plads til at være tilstede i nuet. Træningen øger velvære, reducere stress og styrke forbindelsen mellem krop og sind. 

Private sessioner I Qigong:

Private sessioner er til dig der ønsker et Qigong program der er tilpasset dine behov og de symptomer(fysisk og psykisk) som du har. Du guides gennem øvelserne og til at skabe forbindelsen mellem krop og sind og bevidst opmærksomhed(Zen). Zen er en vigtig forudsætning for at opnå de bedste resultater af træningen. Hvis du booker 3 sessioner, følger der en video med, med hele programmet. Hvis I er et par/venner eller andet er I også velkomne til at booke en session sammen.

Gruppe undervisning

Det er også muligt at booke undervisning af en gruppe til et arrangement eller andet.

Bestil din behandling